«

»

Agility landshold.

Både Nala og Callie er tilmeldt agilitylandsholdes bruttotrup til EO og til NM. Nala har deltaget i de indledende konkurrencer om at kvalificere til EO hhv. til landsholdets kvalifikationsstævne til NM. Det var et valg, som vi traf forud for parringen, således at hun kunne deltage, såfremt parringen ikke var lykkedes. Nala’s deltagelse i DKK Viby’s Maxi Zoo cup var den sidste forud for hvalpene.
Med bekræftelsen på at der er hvalpe i vente, er Nala trukket som kandidat til EO og NM. Men vi må konstatere, hvalpe eller ej, så ligger hun pointmæssigt til, at have fået en plads ved EO, og til at være med ved kvalifikationsstævnet forud for udvælgelsen af NM holdet.
Nala har også kvalificeret sig til at deltage i DM 2013, så hvis formen er der efter hvalpene, så er hun tilbage igen til DM i september.

Callie – det lille blå lyn, eller Duracell, som en kaldte hende ved søndagens DGI landsdelsturnering – ja hun lever pt. ikke op til hendes debutløb i klasse 3, hvor hun jo både i agility og spring hentede et cert. I f.m. EO har jeg valgt at takke nej til en evt. plads, da jeg ikke finder, at EO i Belgien og et kuld Nala hvalpe er forenelige. Pointmæssigt er Callie, trods de manglende resultater, lige med og kan deltage i kvalifikationsstævnet i Ribe om 2 uger.

Skriv et svar

Translate »