Agility kursus

I dag har Angel og jeg været på kursus med Poul, da vi hoppede med på et opfølgningskursus i KAF-regi. Og det var jo en dejlig dag at vælge, at tage på kursus. Vi har nydt solen og forårsvejret, når vi ikke var på.
Angel er en superhund at træne med, hun gør, hvad man be’r hende om, og hvis man ellers er rimelig tydelig i sin handling, så tager hun sjændent initiativer på egen hånd – men hvis signalerne ikke er tydelige, så tager hun gerne et initiativ og står efterfølgende med en selvsikker mine, der på ingen måde indikere, at hun mener, at hun har gjort noget galt.

Angle var ikke alene på kurset idag – jeg havde taget terroristen med, så vi kunne træne lidt i pauserne. MEN et er, at Callie er koncentreret og “på”, når man træner alene med hende, men når der er andre hunde i nærheden – og ikke mindst en agility bane, så er der ikke ro i den lille hund til at koncentrere sig, og hun er bare nødt til at være med midt på agilitybanen. Jeg kan bestemt ikke klage over, at hun ikke er tændt på agility – men der skal vist arbejdes lidt med at holde kontakten, når vi kommer til banen og indtil vi kommer godt i gang med at træne. Når vi først er igang, så går det fint med at holde kontakten og ikke mindst Callie’s interesse ved det, som vi laver sammen.
Så nu ved jeg, hvad jeg kan bruge en del af min påskeferie på.

Skriv et svar

Translate »